Til de modeltogs entusiaster som læser denne side og
ser de billeder som er taget af anlægget i opstartsfasen, og derfor
evt. tænker de er ikke nået langt, så husk vi er først lige startet med
modeltogsanlæg efter en større ombygning og renovering af de nuværende
lokalerne. Vi i klubben mener ikke vi er bagud, nej! Vi er blot
kommet senere i gang end andre klubber, og vi vil derfor håbe at du alligevel
giver dig tid til at læse denne hjemmeside, det kunne jo godt være (selv om du
evt. er en gammel ræv til modeltog), at du har mulighed for finde noget
som du kan bruge eller synes vi har gjort godt.
Så derfor ønsker vi dig god damp på kedlerne, i din færden på denne
hjemmeside.
Hilsen SvMJK
|
|
Det stationære modelanlæg for
modeltog, er et anlæg som bygges i klubhuset.
Anlægget bygges af Märklins tre punkts K-skinner i H0 1:87 og bygges
analog, og relæstyret. Dette anlæg er en dobbeltsporet DSB strækning med
enkeltsporet sidestrækning.
Anlægget udstyres med 2 færgehavne, med en mobil 3 sporet jernbanefærge
(evt. med rullebord), stykgodskaj med kornsilo og kraner. I havnen placeres div. erhvervsfartøjer.
På billede til højre: Kasserne viser prioriteten, jo større kassen er, jo mere fylder emnet på banen. |
Her ses de elementer som indgår i modelbanen.
Klik for større billede. |
| Anlægget bliver styret fra 6-8 stk. tavler,
hvor baneforløbet er skitseret op på en plastplade for netop at give
et bedre overblik. Det er på denne måde lettere at finde frem til
hvert enkelt sporskift, afkobling, relæstyret signal, sporafsnit med
tilbagemelding, så vi på tavlen kan se hvor på banen vi / toget befinder
sig. |
 En af de omtalte tavler. |
| Hele anlægget er opbygget som rammesystem,
hvor på man kan bygge videre i forskellige niveauer.
Selve sporlegemet placeres på baner der
er udskåret af spånplade / krydsfiner, det giver den fordel at man kan
fremstille et naturtro banelegeme med bløde kurver og overhøjde. Det har
den fordel at højden kan tilrettes
efter at sporet er lagt og sidst og ikke mindst så giver det en bedre
støjdæmpning når spor ikke lægges på hele spånplader.
Inden sporene lægges der kork under skinnerne for at
minimere støjen og ballasten mellem svellerne. |

Her ses tydeligt hvordan rammerne er opbygget. |
| Status:
Hvor langt er vi så nået ? |
Når banen står helt færdig, vil du kunne
finde: |

Her klargøring af en af de større banegårde, relæstyringen
er ved at blive monteret og testet.
|
| Mål |
Status |
| Ca. 400 - 500 m spor. (skinner) |
50 % |
| Ca. 12 km ledning. |
15 % |
| Ca. 15 afkoblinger. |
0 % |
| Ca. 100 sporskifter. |
35 % |
| Ca. 75 relæer og 120 signaler |
30 % |
| Ca. 500 lysdioder 200 andre lysenheder |
5 % |
| Til at styre alt dette skal der bruges 40 transformer |
70 % |
| Der vil kunne køre 25 lokomotiver på ene og samme tid |
Der vil kunne køre 3 lokomotiver på ene og samme tid |
| Ca. 120 m vejbane m. Car-System |
8 % |
| Der vil kunne køre 25 køretøjer på ene og samme tid |
Der vil kunne køre 3 køretøjer på ene og samme tid |
| Fuldt landskab |
1 % |
|
|
ØVERST PÅ SIDEN |
|
|